Test – valg af forandringsstrategi

Der findes 10 forskellige skoler inden for forandringsstrategier. Hvilken strategi der bør anvendes afhænger
af den forandring der skal foretages og den gruppe af mennesker der indgår i forandringen.

Denne test kan hjælpe dig med at vælge den forandringsstrategi der passer til netop din forandring.

152 lande bakker op om denne metodik (ISO 33014)

banner_ikoner_pos

De 10 strategier forklaret

Tilvalgsstrategi
Persontype: Afslutter og formidler

Lederen af forandringen skal være god til at sætte forskellige forbedringsarbejder i gang i organisationen. Ud af dette arbejder kommer der alternativer, der kan anvendes i forskellige sammenhænge. Det skal formidles på så god måde, at valget mellem alternativerne giver den bedste mening for projektet og organisationen.
Målingsdrevet strategi
Persontype: Analysator og formidler

Lederen af forandringen skal kunne have tilstrækkelig viden om målemetoder og etablering af måleprogrammer, kunne opsætte måleprogrammer i organisationen og bruge resultatet heraf til at drive forandringen igennem.
BPR
Persontype: Organisator og afslutter

Lederen af forandringen skal kunne tage beslutninger, være god til at kommunikere, skal kunne planlægge og gennemføre store forandringer og stå på mål for stor modstand.
Specialistdrevet strategi
Persontype: Afslutter, organisator og formidler

Interne eller/og eksterne specialister er grundlaget for gennemførelse af forandringen. Lederen af forandringen skal være god til at bringe specialister i spil, og sikre spredning og optagelse af deres resultater.
Ledelsesdrevet strategi
Persontype: Formidler, organisator og opstarter

Lederen af forandringen skal være god til at samarbejde med den resterende ledergruppe. Vedkommende skal være god til at lytte, skabe konsensus om opgaverne og skal kunne gå forrest.Lederen skal være god til at definere opgaver og delegere dem.
Producerende strategi
Persontype: Analysator og specialist

Lederen af forandringen skal kunne analysere sig frem til forbedringspotentialer i den eksisterende måde at fungere på og kunne gennemføre optimeringer gennem projektet og derved nå frem til forandringen.
Medarbejderdrevet strategi
Persontype: Opstarter og organisator

Lederen af forandringen skal være i stand til at engagere medarbejderne og få dem til at påtage sig gennemførelsen af forandringerne. Der skal organiseres praktiske måder at få samlet medarbejdernes bidrag til forbedringen.
Lærende strategi
Persontype: Formidler og koordinator

Lederen af forandringen skal være i stand til at analysere sig frem til hvilken læring der skal til for at gennemføre den tiltænkte ændring, hvilken læringsform der skal anvendes, planlægge læringen, gennemføre den og tjekke at effekten er opnået.
Undersøgende strategi
Persontype: Idemand, kontaktskaber og formidler

Lederen af forandringen skal være vant til at arbejde i et forskningsmiljø og vil typisk have et stort netværk, der også rækker ind i uddannelsesorganisationer. Personen er iderig og god til at skabe samarbejde mellem personer, samt til at formidle både problem og løsning.
Socialiserende strategi
Persontype: Kontaktskaber, koordinator og afslutter

Lederen af forandringen skal være god til at skabe netværk og få folk til at mødes om forbedringstiltag, kaffeklubber, fællesskaber om opgaver, osv. Der skal skabes en loyalitetskultur i virksomheden, der sikrer, at den energi virksomheden stiller til rådighed, forskabelse af relationer og socialisering–anvendes til at løfte forandringer igennem.

Tag testen

[OBS – side og test er under opbygning og er derfor mangelfuld ]

Inden du tager testen, skal du have gjort dig to ting klart.

Hvad går forandringen ud på?
Hvem kommer forandringen til at berøre?

Varighed ca. 5 min.